Brugeroprettelse

Første gang du besøger e-portalen, skal du oprettes som bruger. Brugeroprettelsen sker ved at trykke på “Opret mig som bruger”.

Under brugeroprettelsen skal du udfylde en række oplysninger om dig selv. Det er vigtigt, at du udfylder e-mailfeltet med en gyldig e-mailadresse, da vi bruger denne mailadresse til at sende et aktiveringslink og senere til at give dig besked, når der er svar på e-portalen fra din læge.

Når du har udfyldt oprettelses-skemaet og har trykket på “opret mig”, modtager du kort efter en mail fra “noreply@besoeglaegen.dk”. Mailen sendes til den mailadresse, du angav, da du oprettede dig som bruger.

Tryk på aktiverings-linket i mailen – et nyt vindue vil nu åbne sig, og du vil her kunne se, at din bruger er vellykket aktiveret.
Du kan nu logge ind på e-portalen med dit brugernavn (CPR-nummer) samt dit PASSWORD (det du netop har oprettet, da du registrerede dig som bruger)